3 Generations of Scraps - NY BOM fra Helene Juul Design

Slået op af Helene Juul den

Det er januar - og Traditionen tro skyder vi derfor en ny BOM igang i butikken ... og denne gang har du faktisk hele 3 forskellige muligheder for valg af stof. Det er ikke for at være blaseret, at jeg har givet min BOM dette engelske navn ... men det lød altså lidt bedre end "3 generationer af rester" ;-)

Ideen bag dette års BOM er på én og samme tid enkelthed og diversitet (et fint ord som ifølge ordbogen = forekomst af forskelligheder). "Scraps" er det engelske ord for "rester"... det betyder IKKE at I får rester, men at udtrykket i BOM'en er "reste-agtigt" i den forstand, at den indeholder mange farver & stoffer ... præcis som mange andre af mine BOMs før denne. Vær opmærksom på, at jeg KAN løbe tør for enkelte stoffer, men så finder jeg naturligvis et lige så flot stof til at erstatte det! Det KAN derfor indtræffe, at abonnenters pakker er forskellige. Som udgangspunkt satser jeg på at have nok til alle interesserede :-)

Efter flere år med store og komplicerede BOMs som f.eks. "Mrs. Billings", "Robins Nest" og "Stonefields" fik jeg lyst til at lave en BOM, som bestod af en simpelt blok, men med en mulighed i farver og stil, som gav en variation i udtryk - og som ville tiltale mange forskellige idet jeg har kunder til BÅDE det traditionelle og det moderne.

Mit valg af ENKEL blok er faldet på en klassisk 8-pointed stjerne, men i stedet for at sy den af romber, syes den af trekanter (Half Square Triangles/HST), hvilket gør det muligt også nemt at sy den på maskine.

Der følger vejledning med på BÅDE håndsyning og maskinsyning - så du selv kan vælge.


Præsentation af "familien"

Der er 3 generationer i denne BOM-familie; "oldemor", "bedstemor" og "barnebarn". Du skal vælge HVILKET af "familiemedlemmerne" du ønsker, at abonnere på ... og måske har du lyst til at sy mere end én, da prisen er meget rimelig ;-)

Oldemor - 1800-tals reproduktionsstoffer
syet i hånden over pap af Helene, foto af abmmodel


"Oldemor" er den mest "scrappy" af de 3 generationer. Hun stammer fra en tid, hvor man var nøjsom og brugte, hvad man havde .... men samtidig satte en ære i, at få meget ud af lidt. Hver en lille stofrest kunne og skulle bruges og det kom der ofte spændende quilts ud af.

"Oldemor" versionen af denne BOM har shirtings baggrunde (forskellige) i alle 12 blokke og HVERT af hendes stjerneben har sin egen farve/stykke stof, altså 8 forskellige 1800-tals stoffer, der passer sammen, men stjernerne vil hver især være meget forskellige, som de 2 I kan se på billedet herover. 

"Oldemor" har 12" ( ca. 30 cm) blokke som skal monteres "på spids" med "tomme blokke" og settings-trekanter i flot (stormønstret) stof (dette følger med til prisen) samt en kant (som må købes separat).

Uden kant er størrelsen på "Oldemor" 51” x 68” (ca. 129 x 172 cm)

Pris:
1.-12. pk, pr. stk Dkk 99,- + evt. porto
Til denne pris får du: 15 cm/fuld bredde shirtingstof til baggrund + 8 x 15 cm af hver 8 forskellige 1800-tals stoffer; nok til 1 stjerne
I pk. 12 får du desuden 2 meter stof til montering af dine blokke. Der vil være mulighed for at vælge imellem forskellige

Ialt Dkk 1188,- + evt. porto for hele tæppet


Bedstemor - 1930er reproduktionsstoffer
syet på maskine af Maria Harrits, foto af abmmodel


"Bedstemor" er "Oldemors" datter. Hun er fra en tid, hvor krisen kradsede. Wall Street var krakket i 1929, og verden var blevet kastet ud i en global krise. Pengene var små blandt folk (især i landdistrikterne) og som altid i krisetider havde man brug for farver til at indgyde håb og optimisme. Foderstofs fabrikanterne fandt ud af, at de (stof-)poser de brugte til dyrefoder og til mel og gryn mm, blev brugt af opfindsomme landbokvinder til at sy quilts af ... og så gik der for alvor sport i, at kunne tilbyde de fineste designs, så det var deres foder, der blev valgt.

"Bedstemor" versionen af denne BOM er knapt så scrappy som "oldemor"; hun består af 4 forskellige 1930er reproduktioner i 2 forskellige farver, som passer sammen. Der er f.eks. stjerner, der er blå/gule, røde/grønne, orange/violette mm.

"Bedstemor" har en råhvid ensfarvet kona cotton i bunden, hvilket er "historisk" korrekt, men som samtidig giver "Bedstemor" et frisk og nutid - næsten moderne - udseende.

"Bedstemor" har 12" (ca. 30 cm) stjerner, der skal monteres med stolper og hjørnesten imellem. Du får kona cotton nok med til at lave stolper af også, men hvis du ønsker en kant, skal det købes separat.

Uden kant er størrelsen på "Bedstemor" 48”x63” ( ca. 122 x 160 cm)

Pris:
1. pk Dkk 248,- + evt. porto: Du får 2 meter kona cotton + 30 cm stof (nok til 1 stk stjerne)
2.-12. pr. pk Dkk 50,- + evt. porto (Du får 30 cms stof = nok til 1 stjerne)

Ialt Dkk 798,- + evt. porto


Barnebarn - hotte moderne stoffer
syet på maskine af Maria Harrits, foto af Maria

"Barnebarnet" er en ung pige - og helt sin egen og alligevel tydelig udsprunget fra sin mere traditionelle familie. Hun har større blokke; 16" da hun ikke skal monteres med hverken stolper eller kant ....for sådan er de unge "nu til dags ;-)

Hun har Essex Linen (halv hør/bomuld) i bunden. Her kan du vælge imellem farverne "Charcoal" som er brugt på blokkene vist herover - og "black", som du kan se herunder. "Black" har hvide nister/tråde og virker derfor paradoksalt nok lysere.


Stofferne til selve stjernen er MODERNE; hovedsagelig de meget hippe designs fra Cotton & Steel i fine farver, "krydret" med et par fede sort/hvide prints fra bl.a. Carolyn Friedlander og Victoria Findlay Wolfe. Hver stjerne består "kun" af 2 forskellige stoffer, der passer sammen. 

Det er Maria, der syr denne version for butikken og herunder ser du hendes "arbejdspapir", hvilket giver dig et indtryk af det færdige resultat.



Færdig størrelse på "Barnebarn" er 65”x 81” ( ca. 165 x 205 cm) og med mindre du ØNSKER at gøre den større har du ikke brug for mere stof - bortset fra bagsidestof!


Pris:
1. pakke Dkk 590,- + evt. porto: Du får 3 meter Essex Linen og stof til 1. stjerne (30 cm)
2.-12. pakke Dkk 55,- pr. pakke + evt. porto (du får stof 30 cm stof, nok til 1 stjerne)

Ialt Dkk 1195,- + porto

Er du interesseret i at abonnere på denne BOM så send en mail til helene@helenejuul.dk og skriv om du vil abonnere på "oldemor", "bedstemor" eller "barnebarn". Vi starter op i slutningen af januar måned.

BEMÆRK: DER TAGES FORBEHOLD FOR EVT. TRYK-/SKRIVEFEJL!

Del dette opslag



← Ældre opslag Nyere opslag →


0 kommentarer

Kommentér

Bemærk venligst, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.