Sommer og sol
Slået op af Helene Juul den
Jeg ved simpelthen ikke, hvor tiden er blevet af. Det er som om at tiden går i dobbelt tempo på denne tid af året...både på skolen og i butikken.
I skolen er der altid så meget, der lige skal afsluttes og rundes af, når et skoleår rinder ud ... og for første gang siden den nye skolereforms indførelse, skulle vi lærere også være på arbejde en uge efter at skolebørnene havde fået ferie ... og disse dage gik med møder og planlægning, så den uge var næsten færdig før den var begyndt.
I butikken har jeg også haft vældig travlt den sidste måneds tid. Sikkert fordi sommeren har ladet vente på sig ... eller måske fordi mine kunder har ville sikre sig et sytøj inden feriens opstart? Uanset, så er det jo dejligt at have travlt og skønt at så mange får lagt vejen forbi min lille butik :-)
I år er der kun ferielukket i 2 uger, nemlig i uge 29 og 30. Ellers er er åbent som sædvanligt på fredage fra 15-17.30 og lørdage fra 10-13.
I denne uge har ungerne og jeg forlagt ferie residensen til vores sommerparadis på Lolland, nemlig mine forældres hus i Nysted ... og så passer søde Elisabeth biksen næste gang den har åbent.

Vi ankom i går og var for første gang med tog HELE VEJEN fra Aarhus til Falster. Det skulle så vise sig at vi havde valgt en lidt uheldig dag at rejse på, da der var opstået et brud på skinnerne, så vi måtte skifte til bus i Fredericia og køre i den til Odense, hvor vi så kunne hoppe på et andet tog ... og med nød og næppe kunne nå at at skifte til bumletoget mod Falster på Ringsted station, fordi de var så venlige at holde toget tilbage. Heldigvis (siger jeg, som klarer varmen DÅRLIGT) var temperaturerne faldet væsentlig ifht. niveauet i weekenden ... ellers havde det nok ikke blot været en lang og besværlig tur, men nok også en varm tur.
Menuen bestod som sædvanlig (i vores familie ynder vi at holde på traditionerne) af stegt kylling med nyopgravede kartofler og "mormor-sauce" ... og da børne"børnene" efterhånden er blevet 3 unge mænd, havde mormor og morfar sikret sig at der var mad nok med hele 4 kyllinger!
Nå, der blev vist en lille rest tilbage til lidt hønsesalat til dagens forkost ,-)
Apropos kylling .. så husker nogle måske vores lille ferieveninde "Kyllingen" ... hønen, der er så tam at hun kan klappes ... og gerne sidder sammen med morfar og tager en lille middagslur på en havestol. Hun lever stadig i bedste velgående.
og kigger forbi dagligt for at få sin portion havregrød
I dag er min bror og svigerinden ankommet. De har ikke ferie, men har taget en fridag for at tilbringe den sammen med os, så det er rigtig hyggeligt.
Mormor er i køkkenet ... så alt er ved det gamle ;-)
Del dette opslag
- 0 kommentarer
- Tags: Familie, Lolland