moda abonnement i forårsfarver

Slået op af Helene Juul den

Hos Helene Juul har vi et moda abonnnement. Ideen opstod sidste sommer fordi jeg jo løbende får nye og flotte moda kollektioner hjem i mange forskellige farver og stilarter og der er pt. ledige pladser på abonnmentet!


Abonnement indeholder 6 årlige forsendelser; i januar, marts, maj, juli, september og november og bliver udsendt først på måneden i de pågældende måneder.Hver pakke indeholder 5 x 30 cm/fuld bredde af flotte stoffer fra nogle af moda førende designere. Stofpakkerne vil matche årstiderne og højtiderne, således at den pakke som er sendt/bliver sendt her i marts (i den rækkefølge de bliver betalt) er en pakke med forårsfarver. Pakken i juli vil indeholde "noget sommerligt" og så fremdeles.

Marts måned's pakke indeholder disse 5 x 30 cm af serien "Cuzco" designet af Kate Spain for moda

En LÆKKER serie i fortrinsvis violet og blågrønt med strej af lidt hvidt og pink

Hver moda abonnementspakke koster Dkk 199,- + forsendelse (efter PostDanmarks aktuelle takster). Bor man tæt på butikken kan man naturligvis også komme forbi og hente sin pakke.

Det vil i mange tilfælde være muligt at købe ekstra stof af de samme designs, hvis man forelsker sig vildt i det som jeg har udvalgt til serien (naturligvis i det omfang lager rækker) og også ofte muligt at købe supplerende stoffer, da jeg ofte køber 7-9 forskellige stoffer fra hver kollektion.

Det gør sig også gældende med "Cuzco", som jeg har i alt 7 forskellige prints af + charmpacks, hvor man får alle 42 forskellige designs fra kollektionen skåret i 5" kvadrater. Charmpacks koster Dkk 150,- pr. stk



 

Som abonnent binder dig ikke til at modtaget et bestemt antal pakker, men det er ikke som i en bogklub, hvor du kan sige nej til én månedspakke og ja til den næste. Abonnementet løber til det opsiges og skal betales forud for forsendelse. BEMÆRK: Kun kortbetaling over nettet eller kontant eller kortbetaling i den fysiske butik i Kolt - altså nøjagtigt som med repro-abonnementet.



Del dette opslag



← Ældre opslag Nyere opslag →


0 kommentarer

Kommentér

Bemærk venligst, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.