Laver du lister???

Slået op af Helene Juul den

Er du typen, der laver "to do"-lister?

Jeg gør det, når jeg enten har (for) mange gøremål ... og ikke rigtig kan finde ud af, hvad jeg skal starte med. Eller når jeg har nogle (trælse) ting, jeg helst skal have overstået, før jeg gør nogle (sjove, dejlige, lystbetonede) andre ting.

Jeg er jo alene hjemme og sad oppe til kl. var langt over 3 i nat. Derfor stod jeg forholdsvis sent op (ved 11-tiden) .. og har nok balladen igen i aften, når det egentlig er "sengetid". Desværre er det jo arbejdsdag igen i morgen, så det går jo ikke at sidde oppe den halve nat.

Nå, men derfor syntes jeg allerede jeg var bagud, da jeg vågnede "i morges" og indtog min .... lad os kalde det brunch. Jeg havde både nogle (trælse men nødvendige) ting jeg SKULLE gøre, som bl.a. indbefattede vask og rengøring samt ikke mindst nogle diktater, der skulle rettes ... og så nogle mere (lystbetonede) ting, jeg gerne VILLE gøre i dag for at NYDE til fulde at jeg stadig er HELT ALENE hjemme lige til ved 18-tiden. Disse lystbetonede ting inkluderer naturligvis noget syning ;-)

Derfor lavede jeg en liste, der (som vanlig) fik alt for mange punkter ... hele 10 faktisk!
De kedelige (læs pligtbetonede) satte jeg øverst ... og de er nu gjort. Resten af dagen må jeg så HYGGE mig ... videre ... for jeg har ved gud hygget igennem i denne weekend ;-)

Jeg har jo vist, hvad jeg (bl.a.) har indtaget af hyggeligt "foder" og jeg vil gerne vise noget af det jeg har syet på også ... men det er som sædvanligt hemmeligt af forskellige årsager, men OK ... her kommer et par "fragmenter" ;-)

Wenche og jeg er ved at lægge sidste hånd på repro-pakke nr. 5 af vores Prærie Sampler, som er den sidste i den serie. Jeg når ikke at blive færdig med sammensyningen til at vise et billede frem i pakken, men jeg er igang:


Så har vi jo første mødegang på Design Udfordringsholdet 2012 næste lørdag og jeg har nu fået syet en blok. Den må være hemmelig lidt endnu, men her er et lille sneak-view af den:

... og om lidt vil jeg sætte mig til symaskinen og sy én mere ...
 
og så er jeg igang med et andet hemmeligt projekt, som jeg desværre ikke kan løfte sløret for endnu, men her er et lille kig på det også:
 
 
her er vi igen i repro-afdelingen, som jeg jo så godt kan lide ;-)
 
Men, tilbage til listerne. Hvad gør du? Laver du lister for dig selv? Og er det en hjælp? Eller virker det modsat hensigten? Jeg kan nemlig godt selv blive lidt overvældet, når jeg ser får alt det ned på papir...
 
Fortsat god søndag ... med eller uden lister!

Del dette opslag



← Ældre opslag Nyere opslag →


0 kommentarer

Kommentér

Bemærk venligst, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.