Have Show & Tell

Slået op af Helene Juul den

En dejlig sommeraften kom søde Maria forbi med et projekt, hun havde quiltet for mig, tæppet "I haven". Som de fleste sikkert ved er Maria lidt af en tryllekunstner med en symaskine
Da det var en dejlig lun sommeraften (og huset forøvrigt så lille, at bare én ekstra person er én for meget) trak vi udenfor, så vi rigtig kunne kigge på "sagerne". Det kom der nogle sjove billeder ud af, mens Maria fortalte om sine overvejelser og oplevelser omkring quiltningen af mit tæppe:
Og da vi nu var igang med en lille improviseret Show & Tell, fandt jeg lige nogle af mine igangværende projekter igang (heriblandt hexagontæppet, som jeg viste i går), mit "Autumn Splendor" (på terrassen) og min "Patchwork Sampler", som var butikkens BOM i 2009 (på stolen imellem os)
Når man ser disse billeder er det svært at forstå, at det ikke er mere end et par måneder siden, at vi kunne stå med bare tæer på min terrasse.
Halvdelen af de viste projekter er desværre stadig henvist til kurven med UFOer, men både "I Haven" og "Patchwork Sampleren" nåede at blive færdige til træf og kan nu fåes som henholdsvis mønsterhæfte og mønster i butikken ... ikke mindst takket være hjælp fra søde quilteveninder.
Hvor mange UFOer er mange? Kan man have FOR MANGE? Jeg bliver naturligvis ofte friste til at starte nyt (hvem ville ikke omgivet af stof hver dag?), men det kniber ofte med at følge projektet til dørs ... også fordi jeg er en tæppe-pige. Jeg gider ikke småtterier ... næh et slumretæppe og et dobbeltsengtæppe ved man hvad er! ;-)
Kender I nogen gode strategier til nedbringelse af UFO-antallet? Med mine mere end 40 UFOer har jeg stærkt brug for et god råd.


Del dette opslag



← Ældre opslag Nyere opslag →


0 kommentarer

Kommentér

Bemærk venligst, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.