Besøg af Vitus Bering Quilterne

Slået op af Helene Juul den

I går tirsdag den 20. september besøgte quiltegruppen Vitus Bering Quilterne Helene Juul Design. Jeg glemte at tælle dem, men de kom ind af døren i en lind strøm ... til vi til slut stod temmelig tæt ;-)
Der var et par kendte ansigter ... men også rigtig mange ny, som besøgte butikken for første (men jeg tror ikke sidste) gang.
Pia var så sød at komme og hjælpe mig med at ekspedere de søde Horsens quiltere
Og der blev snakket, handlet og drukket kaffe og the i et par timer

Og Maria Harrits, der er kendt af at være lidt af en pw-"dingenot"-dame, stod for "underholdningen" i form af en hyggelig og inspirerende demo af, hvordan man laver de små klappunge, hvordan man kan lave sine egne stofbetrukne knapper og endelig viste hun nogle af de speciel værktøjer og andre sjove "dingenoter", som butikken kan byde på som f.eks. Roxanne's glue-baste-it lim (som var ankommet samme dag), hera markers, spray starch osv.. Det virkede meget inspirerende på den efterfølgende shopping ;-)

Albert fra abmmodel kiggede forbi med et kamera og jeg har lavet et lille flickr-album med alle billeder.

I aften er der sycafé i butikken ... og måske kunne der blive tid til at jeg også fik sat mig lidt ned og syede. Jeg trænger i allefald til at "svinge" synålen lidt igen ... der har godt nok været begrænset med sytid for mig på det sidste. Efteråret er altid en travl tid som skolelærer ... man skal lave Årsplaner og holde forældremøder, og der har ikke været hverken megen tid eller energi til at sy.

Del dette opslag



← Ældre opslag Nyere opslag →


0 kommentarer

Kommentér

Bemærk venligst, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.