Sytørke ... eller måske kvalme?

I er måske bekendt med udtrykket "Sytørke"?
Altså tilstanden, man kan føle sige sig hensat i, når ens kreative safter er tørret ud ... næsten som her:
Sytørke kan ramme én, når man har været meget kreativ i lang tid og derfor ligesom er brugt op for en stund ... eller det omvendte, når (måske udefra kommende) begivenheder i ens liv spænder ben for én og dræber al lyst til at sy. Sådan havde jeg det f.eks. i 1½ år efter min skilsmisse. Jeg blev faktisk alvorligt bange for, at jeg aldrig nogensinde skulle komme til at holde på en nål igen ... og det må jo siges at være lidt af en krisesituation for en håndarbejdslærer ;-)

I dag kom jeg til at tænke på, at man muligvis også kan få sy-KVALME

Altså ... man kan FÅ NOK ... FÅ FOR MEGET ... af at sy?!?!?
Ligesom, når man spiser for meget chokolade. Det smager jo godt, men for meget af det gode er jo som bekendt ... skidt!

Jeg ved ikke, hvad der er "galt" med mig for tiden ... om det er den ene eller den anden tilstand, men jeg synes i allefald at jeg har ALLE MULIGE undskyldninger for ikke at sætte mig og sy ... og når jeg endelig gør det, så sker der ikke så meget. Det underlige er, at jeg har mange ideer ... og jeg har endnu flere projekter i gang.

Der er så meget jeg gerne vil ... og flere ting jeg SKULLE gøre ... og det føles sådan lidt lammende. Er er nogen, der genkenders sig selv? Og sidder du inde med gode råd for os, der har sytørke eller sykvalme, så sig gerne frem.

Her er et billede af de sidste Tumbling Blocks jeg har syet. På en eller anden måde, så er de, det nemmeste for mig at kaste mig over for tiden. Måske fordi de er lige til at gå til, sådan som de ligger skåret ud af mange forskellige stoffer og med udstandsede papper. Det kræver ikke meget tanke og energi bare at snuppe noget pap og nogle stof-romber og ri lidt ... og når der er riet en håndfuld, så er det bare at sy dem sammen.

Måske er det noget af det, som kunne være svaret på, hvordan man skal tackle sytørken? At det skal være nemt at gå til? Og som Pia sagde til mig en dag, det bliver jo alligevel til noget efterhånde, selvom man bare syr "en tråd" om dagen.

Jeg synes det er sjovt at sy disse kasser ... især fordi jeg bruger stofrester sendt til mig af syveninder fra hele verden. Måske Wendy og Kirsten fra Australien eller Dawn og Cyndi fra USA kan genkende nogle af deres scraps?

I aften er der sycafé i butikken ... og mon ikke nogle af de søde piger, der kommer, har noget inspirerende at vise frem.