Quiltekalender 2019 - Julegaven til dig selv eller syveninden!

Slået op af Helene Juul den

Så har vi butikkens traditionelle årkalender klar. I Quiltekalender 2019 finder du et udvalg af nogle af de skønne quilts, som jeg og pigerne omkring butikken har syet i årets løb. Der er alt fra det supermoderne til klassiske reproduktionsquilts, ofte fotograferet i smukke og inspirerende omgivelser.
I år er der også nogle fede "urbane" miljøer, da et par af de butikkens ultra-moderne quilts ligesom "krævede" dette. Årets forside er Sidewalk Chalk Quilt designet af Then Came June, syet og quiltet til butikken af Susanne Maaløe.

Det er en klassisk Vægkalender i A4 format (liggende), er trykt på lækkert papir og du har et dobbelt opslag hver måned med et smukt billede af en quilt øverst  og kalender med god plads til at skrive i nederst.
Januar måneds billede er endnu et Then Came June design, City Grid også syet og quiltet af Suanne Maaløe
Er trykt med de officielle helligdage samt andre vigtige datoer .... som f.eks. butikkens fødselsdag ;-)

Kalenderen er trykt i begrænset oplag - skynd dig at sikre dig et eksemplar!
Udgivet i december 2018 af ABM PHOTOGRAPHY, Pris Dkk 199,- + evt. porto. Kan bestilles i netbutikken
Alle de lækre fotos er taget af butikkens husfotograf, min bedre halvdel Albert 
Det er et projekt, som absolut ikke er rentabelt for os, men vi synes det er lidt sjovt. Igennem alle årets måneder holder vi øje med vind og vejr og leder efter egnede photo locations for at kunne tage billeder med så forskellige stemninger som muligt. Vi er ofte i naturen og prøver at få billeder, der afspejler årets gang, så vi der går en del planlægning og tid med dette. I år havde vi nogle meget moderne, enkle minimalisiske quilts, så det førte os helt nye veje for at finde nogle lidt mere urbane miljøer. Jeg er personlig HELT VILD med forsidebilledet.
Vi har det altid sjovt, når vi er på photo shoot, så her får du også lidt "behind the scenes" billeder.













Albert laver også altid en Aviation (fly) kalender fyldt med billeder af fly og helikoptere, som han har "skudt" på nogle af sine rejser til Airshows rundt omkring i Danmark og Europa. I årets Aviation kalender er der f.eks. billeder fra Ålborg Airshow, Sola Airshow (Stavanger), Roskilde Airshow, Göteborg/Säve, Royal International Air Tattoo (RIAT) og Yeovilton Airday, UK.

Jeg har også 2 (!) eksemplarer til salg af denne, så hvis du har interesse for denne, så skriv til mig på helene@helenejuul.dk 

Del dette opslag



← Ældre opslag


0 kommentarer

Kommentér

Bemærk venligst, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.