Quiltefestival i Aulby

Slået op af Helene Juul den

I går var jeg på tur med min søde veninde Maria. Turen gik til Quiltefestival i Aulby ... og var et lille plaster på vores aflyste Norges-tur. Vi havde sådan glædet os til at deltage i Nordisk Træf, men det blev der som bekendt ikke noget af.

Det var min første tur til Aulby. Jeg har altid været forhindret i at besøge dette arrangement, men i år var kalenderen jo ryddet pga. Norges-turen.

Arrangementet foregår på en skole og er et fint lille arrangement med både udstilling og mulighed for at handle hos de deltagende butikker. Der var 12 butikker med stande og det så ud som om at der var godt gang i handlen rundt omkring. Jeg købte nu ikke selv noget.

Der var også en fin udstilling bl.a. af tæpperne fra den danske patchworkudstilling fra Alsace og udstilling fra Dansk/Tysk Patchwork Forum. Især den første var interessant. Jeg havde glemt mit kamera, men fik dog taget et par bilelder med min telefon. Her er min absolutte favorit af dem alle, "Round Blocks - a quilt inspired by Jane Pizar" syet af Jytte Amdisen, min gamle (næsten) nabo og mentor, da jeg var ung og frisk indenfor patchwork.


Utrolig smuk var den og så fint syet og håndquiltet

Formodentlig har Jytte selv lavet mønster på den? Der var i allefald ingen kilde-/mønsterangivelse ... men det manglede på rigtig mange af de udstillede tæpper

Jane Pizar var en irsk quilter og hun syede en smuk bryllupsquilt ca. 1860, som i dag befinder sig på Cheltenham Museum i England

Barbara Brackman har lavet et blogindlæg om en originale "Jane Pizar" quilt. Se det her




Maria havde også en af sine quilts udstillet i Frankrig og den hang så også i Aulby ... se lige hvor hun matcher den! ;-)

Et orgie i pink kan man næsten kalde det ... superflot og rigtig fint maskinquiltet

"A Girl's Best Friends" kalder hun den

Da vi kunne få Marias quilts med hjem, hvis vi ventede til kl. 16.00 og da det kun betød ½ time i udenfor i solskinnet besluttede vi os for det. Det er jo så populært med "selfies" i disse tider, så det skulle vi jo også have...

men I der kender Maria ved jo hvor useriøs hun kan være ...

... og det smitter ;-)

Alt i alt en rigtig dejlig dag, men da jeg allerede var træt, da vi ankom (jeg kører stadig ikke langt på literen), så med alle de indtryk og dejlige ting vi så og al den snak og hilsen på gamle venner og bekendte og kunder, der ligesom jeg var på tur, så kan I forestille jer, hvordan jeg havde det, da jeg ramte Kolt ved 17.30-tiden. Jeg skulle jo også lige have lidt mad og hygge lidt med Albert og mindstesønnen, men ved 21.30 tiden måtte jeg altså overgive mig til dynerne og sige godtnat og tak for den dejlige dag.


Del dette opslag



← Ældre opslag Nyere opslag →


0 kommentarer

Kommentér

Bemærk venligst, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.