Flyttedag..
Slået op af Helene Juul den
Puha ... en weekend, der har trukket tænder ud på alle måder ... fysisk og mentalt. Ældstesønnen er nu officielt flyttet hjemmefra.
Lørdag passede Pia butikken for mig, så vi kunne raide IKEA. Selvom det var en nøje (moder-)planlagt "operation" og alle indkøb på forhånd var listet med navn, nummer og pris så vi præcis vidste HVAD vi skulle købe og gik meget målrettede efter dette, tog det alligevel en del timer ... men man er jo også lidt sindsyg, hvis man helt frivilligt tager til IKEA en lørdag formiddag umiddelbart efter lønningsdag. Folk holdt i kø for bare at komme ind på parkeringspladsen derude ..
Victor fik mange skønne og praktiske ting til studenterhyblen ... og resten af dagen gik så med at samle det hele (her er jo forklaringen på at IKEA er så BILLIG), så vi var trætte, da vi endelig kom hjem lørdag aften ved 21-tiden. Og her i formiddag flyttede vi så ham og de få ejendele han skulle have med herhjemmefra ... computer, cykel ... og en hulens masse tøj, sko og duftevand ;-)
Både mor og barn klarede afskedsscenen rimeligt ... selvom jeg følte mig noget "kørt over" på vej hjem. Jeg forlader dog "mit barn" i trygge omgivelser med 3 søde medstuderende og en sms først på aftenen med beskeden "jeg har fået handlet og vi skal vist have noget med laks", gav mig lidt ro i sjælen. Han sidder ikke ensom og forladt på sit kollegieværelse og hensmægter ;-)
Jeg tog min tudetur i morges, da jeg lige var vågnet og på vej ud i køkkenet så hans kasser og poser stablet op ude foran hans værelse. Først da forstod jeg ligesom rigtigt, at det var I DAG at min "lille dreng" forlod mig og barndomshjemmet. Indrømmet, jeg har lidt ondt af mig selv, men jeg er samtid glad og stolt. Jeg tror jeg har givet min søn lige præcis det, der skal til for at han nu kan klare sig og stå på egne ben ... og en god veninde har forsikret mig om, at man er lige præcis så meget mor som man altid har været ... bare på en anden måde.
... og herhjemme gik mellemstesønnen STRAKS igang med at erobre det nye territorium. Han vaskede og ryddede og flyttede rundt på møbler resten af dagen og var vist vældig tilfreds med situationen og endelig at have fået sit eget værelse, så man kan da godt sige, at livet jo går videre, også her.
Og mon ikke bloggen snart igen kan komme til at handle lidt om sytøj og nål og tråd??? ;-)
Lørdag passede Pia butikken for mig, så vi kunne raide IKEA. Selvom det var en nøje (moder-)planlagt "operation" og alle indkøb på forhånd var listet med navn, nummer og pris så vi præcis vidste HVAD vi skulle købe og gik meget målrettede efter dette, tog det alligevel en del timer ... men man er jo også lidt sindsyg, hvis man helt frivilligt tager til IKEA en lørdag formiddag umiddelbart efter lønningsdag. Folk holdt i kø for bare at komme ind på parkeringspladsen derude ..
Victor fik mange skønne og praktiske ting til studenterhyblen ... og resten af dagen gik så med at samle det hele (her er jo forklaringen på at IKEA er så BILLIG), så vi var trætte, da vi endelig kom hjem lørdag aften ved 21-tiden. Og her i formiddag flyttede vi så ham og de få ejendele han skulle have med herhjemmefra ... computer, cykel ... og en hulens masse tøj, sko og duftevand ;-)
Både mor og barn klarede afskedsscenen rimeligt ... selvom jeg følte mig noget "kørt over" på vej hjem. Jeg forlader dog "mit barn" i trygge omgivelser med 3 søde medstuderende og en sms først på aftenen med beskeden "jeg har fået handlet og vi skal vist have noget med laks", gav mig lidt ro i sjælen. Han sidder ikke ensom og forladt på sit kollegieværelse og hensmægter ;-)
Jeg tog min tudetur i morges, da jeg lige var vågnet og på vej ud i køkkenet så hans kasser og poser stablet op ude foran hans værelse. Først da forstod jeg ligesom rigtigt, at det var I DAG at min "lille dreng" forlod mig og barndomshjemmet. Indrømmet, jeg har lidt ondt af mig selv, men jeg er samtid glad og stolt. Jeg tror jeg har givet min søn lige præcis det, der skal til for at han nu kan klare sig og stå på egne ben ... og en god veninde har forsikret mig om, at man er lige præcis så meget mor som man altid har været ... bare på en anden måde.
... og herhjemme gik mellemstesønnen STRAKS igang med at erobre det nye territorium. Han vaskede og ryddede og flyttede rundt på møbler resten af dagen og var vist vældig tilfreds med situationen og endelig at have fået sit eget værelse, så man kan da godt sige, at livet jo går videre, også her.
Og mon ikke bloggen snart igen kan komme til at handle lidt om sytøj og nål og tråd??? ;-)
Del dette opslag
- 0 kommentarer
- Tags: Familie, Victor