Det er 102 år siden ...

Det luksuriøse "usynkelige" skib, som sank, kom til at symbolisere den "upstairs-downstairs" verden, som forsvandt med udbruddet af 1. Verdenskrig, hvor overklassen sejlede på første klasse og havde en tjener på hver en finger, mens fattige næsten ikke kunne tjene til dagen og vejen om de så sled sig ihjel. Samtidig betød forliset og krigen et tab af den fremskridtstro, som havde behersket verden.

Der er lavet utallige tv-serier og Hollywood film om emnet ... sikkert fordi katastrofer i det omfang til stadighed pirrer menneskers nysgerrighed. HVORDAN kunne det utænkelige ske? Og hvorfor omkom så mange mennesker i det kolde vand den april-nat i 1912? Og gad vide HVORDAN det mon var at have været ombord denne skæbnesvangre nat.

Det bedste bud rent filmmæssigt er nok James Cameron's mesterværk af samme navn fra 1997 med Leonardo Di Caprio og Kate Winslet i hovedrollerne. Filmen vandt 11 af de 14 Oscars den var nomineret til og er stadig indehaver af rekorden for mest vindende film nogensinde. 

Der var også danskere ombord på skæbneskibet. Det drejer sig om 14-15 stk: 3 danske mænd Hans Christian Givard, Jacob Christian Milling og Martin Ponesell befandt sig på 2. klasse og omkom alle tre.

På 3. klasse befandt sig yderligere 10-11 danskere; Henry Damsgaard Hansen, Carla Christine Nielsine Andersen-Jensen, Henrik Juul Hansen, Niels Peder Jensen, Hans Peder Jensen, Svend Lauritz jensen, Claus Peter Hansen, Jennie Louise Howard Hansen (der ganske vist står opført som amerikansk statsborger fordi hun er født i USA men havde opnået dansk statsborgerskab ved at gifte sig med Claus Peter Hansen), Einer Windeløv og besætningsmedlem (steward) Charles Valdemar Jensen. Desuden Står en Marius Petersen opført som dansk passager, men han var formodentlig ikke ombord? En Marius Pedersen rejste 2.maj 1912 med Thingvallalinjens SS United States, og der er måske tale om samme mand. Desuden hævdede en Anton Kolding at have været ombord, men der er ingen beviser for dette. 

9 af disse formodes omkomne da ikke alle lig blev bjerget ... den eneste overlevende danske passager man med sikkerhed kender til var 29-årige tjenestepige Carla Christine Nielsine Andersen-Jensen fra Eskildstrup ved Odense.  Carla døde som 87-årig den 14. marts 1980 og blev efter eget ønske begravet i den natkjole, hun havde på på Titanics skæbne-nat.

Carla havde fået sine forældres tilladelse til at rejse til Amerika og planen var at hun skulle bosætte sig i Portland. Carlas far betalte rejsen, og hun rejste sammen med sin onkel Niels Peder Jensen, sin bror Svend Laurits Jensen og sin forlovede Hans Peder Jensen (alle 3 omkom). 

Her er med Carla's egne ord beretningen om, hvad der skete den skæbnesvanger nat:

	Jeg delte kahyt med tre andre unge piger, to engelske og en svensk. Vi gik tidligt til ro den 14. april fordi 3. klasses passagerer skulle forlade dække senest kl. 22. Vi vågnede ved et bump efter en halv time, men faldt hurtigt i søvn igen. Kl. 0.30 blev der banket på døren og min onkel sagde: "Du må hellere tage en frakke på og komme op på dækket".... så jeg tog min frakke uden på min natkjole og gik på dækket. Vi havde ramt et isbjerg, der var musik i første klasses salonen. Der var ingen panik, selv ikke da redningsbådene blev sænket, ingen havde travlt med at komme ned i dem, kvinder og børn kom i bådene først.  Da vi var kommet i vandet og et godt stykke væk fra Titanic, kunne vi høre orkesteret stadig spillede. En sagde det var salmen " Nearer My God to Thee". Jeg kendte den ikke, da det er en engelsk salme. Der var 6 besætningsmedlemmer til at ro redningsbåden. Havet var helt blikstille, som et spejl. Vi var omringet af andre redningsbåde og der var mange isbjerge rundt om os. Katastrofen skete. Før nogen forventede det. Med rædsel hørte vi et ubeskriveligt brag, og skrig fra 1000 stemmer komme fra dette gigantiske skib, det delte sig i to, hævede sig mod himlen og forsvandt. Vi sad som forstenede og så det hele ske, hvad der var værre end skrigene var denne stilhed bagefter, det var forfærdeligt.

Carla rejste på tredje klasse, og kom i en af de sidste redningsbåde (båd 16 ) da hun var kommet i båden sagde hendes onkel: "Nu kan du vente her indtil vi kommer". Carla så aldrig ham, sin bror eller forlovede igen.

kilde

Carla og de andre overlevende blev samlet op af skibet Carpathia og blev bragt til New York, hvorfra hun kunne sende besked hjem om at hun var i live. Hendes far sendte et telegram hvor beskeden var: "Kom straks hjem" Rederiet White Star Line gav hende billet til 2. klasse på skibet Adriatic til Liverpool. Hun var tilbage i Eskildstrup den 13. maj og rejste aldrig siden ud af Danmark.

Her i huset har historien om det største skibsforlis til dato altid fascineret og vi har en tradition med at vi "højtideligholder" begivenheden hvert år på årsdatoen for forliset. Det gør vi ved bl.a. at sætte James Camerons film på.

De skrev jeg forøvrigt et blogindlæg om for et par år siden ... og sjovt nok er det mit hidtil mest læste blogindlæg til dato ... det er faktisk blevet læst hele 2048 gange! Det kan jeg nu ikke selv forstå, der der ikke står "noget særligt". Det håber jeg så at have rådet bod på med dette indlæg ;-)

Albert kunne rigtig godt tænke sig, er at jeg engang syr ham en Titanic Quilt ... og emnet er da oplagt. Her er et par andre fine Titanic Quilts som jeg fandt ved at google