Butikken er åben igen i morgen tirsdag og Stash Abo pk kan hentes

Slået op af Helene Juul den

Uha en dejlig lang og skøøøn Påske vi har haft her på matriklen .. rolige og afslappende dage i "familiens skød", som man siger.

Men, i morgen er det hverdag igen og det betyder også at butikken er åben igen i morgen, tirsdag den 22. april fra 10-13, og der er som altid café i tidsrummet 10-12.30.

Da vi også har passeret den 20. i måneden er det også tiden til nye Stash abo pakker. April måneds pakke er violet ... hvilket næsten falder i tråd med den netop overståede Påske. Det er dog et tilfælde ...

Der er nu ikke specielt meget påske over stofferne ... lækre og fine moderne stoffer fra Michael Miller, Windham, Timeless Treasures og naturligvis den lækre ensfarvede crocus Kona cotton

Violet ... eller lilla som de fleste nok kalder den ... er faktisk en fin farve, som er "vokset" på mig de senere år. Jeg har også på et tidspunkt lavet et "Ugens Darling" indlæg om farven. Måske nogen har lyst til at (gen-)læse dette?

Maria har jo syet grydelapper af stofferne fra de foregående stash abo pakker. Noget tyder på at hun er igang med sin egen GOM (Grydelap Om Måneden) ... og tidligere på dagen kom dette billede

billedet er taget af Maria

... så lur mig om der ikke snart er endnu et par fine violette grydelapper fra hendes hånd.

De abonnenter, der selv afhenter deres stash pakker kan også hente dem fra i morgen. De abonnenter der får pakkerne tilsendt vil få en faktura i mailen i morgen ... og så følger stofpakkerne så snart der er betalt.

Del dette opslag



← Ældre opslag Nyere opslag →


0 kommentarer

Kommentér

Bemærk venligst, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.