Lækre nye forårsstoffer

Slået op af Helene Juul den

Det er næsten ikke til at tro, at det er hele 6 uger siden jeg sidste lavede et "Ugens Darling" blogindlæg!

Siden ugen 13 kom og gik en lærerkonflikt, hvor jeg hverken fik tid til at sy eller blogge ... bortset fra her.

De første par uger tilbage på lærerjobbet har været lidt hårdt. Ikke mindst fordi selve lockoutperioden var temmelig opslidende, ikke mindste mentalt ... men også fordi de færreste af vores børn og unge kan "tåle" ikke at være i skole i 5 uger (der var jo også lige en Påske inden lockouten). Så her har den stået på "genopdragelse" (tie stille, sidde stille, række hånden op ... og ikke mindst vænne sig til at skulle koncentrere sig, ikke bare i hver enkelt lektion, men en hel skoledag) og generelt vænne sig til at skolen er tilbage i "fuldt flor" med alt, hvad det indebærer af opgaver, lektier mm.

Nå, men på trods af de manglende "Ugens Darling" blogindlæg er der alligevel sket en masse i butikken. De nye forårsstoffer ankommer i en lind strøm ... og det er altid HERLIGT at se, hvad der er i pakkerne. Mange af stofferne er bestilt for ½ - 3/4 år siden, og i den mellemliggende tid har jeg lykkeligt glemt alt om, HVAD det egentlig var jeg bestilte. Så er det jo herligt, når man bliver lige så begejstret ved gensynet af de fine kollektioner, når man står på hovedet i papkasserne, som da man bestilte dem i sin tid.

Denne uges darling er et af vores stofabonnementer, nemlig moda abonnementet. Det er et rent STOF-ABONNMENT uden mønster, så du skal altså selv være kreativ "lækkerierne" ;-)

Ideen opstod i sommeren 2012 fordi jeg jo løbende får nye og flotte moda kollektioner hjem i mange forskellige farver og stilarter ... og de der kender moda ved, at de har nogle af verdens absolut førende designere i deres stald og laver stoffer af meget høj kvalitet.

Abonnement indeholder 6 årlige forsendelser; i januar, marts, maj, juli, september og november og bliver udsendt først på måneden i de pågældende måneder. Hver pakke indeholder 5 x 30 cm/fuld bredde (110 cm) af flotte stoffer. Stofpakkerne vil matche årstiderne og højtiderne, således at den pakke som netop nu er på vej ud til abonnenterne i maj indeholder nogle dejlige forårsfarver. Pakken i juli vil indeholde "noget sommerligt" og så fremdeles.



Marts måned's pakke indeholder disse 5 x 30 cm af serien "Tapestry" designet af Joanna Figueroa fra Fig Tree Quilts, for moda

 
En LÆKKER serie i syrlig grønne, delikate lise og varme rosa, røde og orange nuancer.



Hver moda abonnementspakke koster Dkk 199,- + evt. forsendelse (efter PostDanmarks aktuelle takster). Bor man tæt på butikken kan man naturligvis også komme forbi og hente sin pakke.

Det vil i mange tilfælde være muligt at købe ekstra stof af de samme designs, hvis man forelsker sig vildt i det som jeg har udvalgt til serien (naturligvis i det omfang lager rækker) og også ofte muligt at købe supplerende metervarer og/eller pre-cuts som f.eks. charmpacks og/eller jelly rolls.

Til "Tapestry" findes desuden en matchende jelly roll i butikken, pris Dkk 375,-
 
 
 
Som abonnent binder du dig ikke til at modtaget et bestemt antal pakker, men det er ikke som i en bogklub, hvor du kan sige nej til én månedspakke og ja til den næste. Abonnementet løber til det opsiges og skal betales forud for forsendelse. BEMÆRK: Kun kortbetaling over nettet eller kontant eller kortbetaling i den fysiske butik i Kolt - altså nøjagtigt som med repro-abonnementet.

Der er pt. ledige pladser på moda abonnementet, så tag kontakt, hvis du er interesseret!

Del dette opslag



← Ældre opslag Nyere opslag →


0 kommentarer

Kommentér

Bemærk venligst, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.