Et lys blev slukket i dag ...

da min elskede morfar lige så stille sov ind. Morfar var en af de stille eksistenser; en kærlig og omsorgsfuld far og ægtemand, morfar, farfar og oldefar til en stor børneflok, en blød mand længe før den slags kom på mode. Hans livs kærlighed var min mormor Emma og livet blev aldrig helt det samme for ham efter mormor døde for 8 år siden.

Det er vemodigt, men også ventet ... og bestemt fortjent at morfar nu endelig kunne slippe sit greb i livet. Han var på én og samme tid en skrøbelig gamme mand og en sej gammel gut. Her er et herligt billede af ham, som Victor tog med sin iphone, da vi besøgte ham sidst.