Kursus 8: Ocean Waves - Sommersyning med Brenda & Helene 3. & 4. juli 2026

Helene Juul

  • 850,00 kr

Kun 2 tilbage!

Vi gentager de sidste par års store succes med sommersyning. Har du tid og lyst til sommer-syhygge med Benda og undertegnede, så holder vi Sommersyning på Kunnerupvej 123 fredag og lørdag i uge 27. 

Som altid har vi ét bestemt tema eller mønster, som vi alle syr ... og igen i år er vi gået efter noget, som ikke kræver de store indkøb, men hvor du kan arbejde bæredygtigt og bruge af din stash og/eller dine rester. Du har selvfølgelig lov til at indkøbe nye rester! ;-)

At sy restequilts er en fantastisk måde at bruge sine rester på og samtidig skabe en klassisk, såkaldt heirloom, quilt. Du bestemmer selv størrelsen; stor eller lille quilt ... eller hvis du hellere vil lave et til mindre projekter kan du lave puder, en løber eller måske dækkeservietter.

Igen i år har vi valgt et klassisk mønster til vores sommersyning; nemlig det flotte Ocean Waves mønster. 

Dette kursus er tænkt til BÅDE jer, som syr på maskine og i hånden. Syr du i hånden på amerikansk, kan du selv tegne dine 1/4" sømrum op på dine evt. forskårne rester (læs mere længere nede), og kan du lide at sy i hånden over pap, finder vi papper, der kan passe til.

På billederne ser du 2 illustrationer, som Brenda har lavet i EQ, da hun i skrivende stund (januar) ikke har en færdigsyet quilt endnu, men jeg har inkluderet hendes testerblok og billeder af nogle forskellige antikke eksemplarer af dette smukke mønster. Bemærk hvor forskellige de er alt efter om man har en lys eller mørk bundfarve og alt efter om de er scrappy eller mere farvekoordineret. Man har naturligvis igennem tiden syet mange blå/hvide Ocean waves quilts.

Dette har du brug for på kurset:

  • Basale syartikler (saks, nål, tråd mm) til syning på maskine og i evt. i hånden
  • En rotary cutter, inch lineal og skæremåtte
  • Stofrester
  • Egen symaskine
  •  Du kan låne skæreplader og der vil være strygemuligheder i kursuslokalet. Desuden får du 10% kursusrabat på eventuelle køb som sædvanligt, når du er på kursus her.

Gratis cutting-service:

  • Brendas cutting-service har været populær på mange kurser idet du bare møder op og kan gå i gang med det samme, da dine stoffer er skåret for dig. Brenda kan skære for dig på forhånd og undervejs på kurset. 
  • Du er NATURLIGVIS også velkommen til at medbringe egne rester og skære selv.

Traditionen tro, vil der derudover være et mønster til en mindre ting til syning i hånden over pap fra Helene.

Vi glæder os til at sy sammen med jer!

HUSK madpakke og drikkevarer (vi har køleskab). Vi serverer kaffe/the og kage

Når du melder til, så skriv venligst om du påtænker at sy på maskine eller i hånden

 Begivenhedens varighed 2 dage, i alt 10 timer
Datoer og kl. Fredag 3. & lørdag 4. juli kl. 10-15
Kursusafgift Dkk 850,- inkl. moms
Undervisere Brenda Sanders & Helene Juul
Hvor Butikkens på Kunnerupvej 123 i Kolt
Niveau Basalt kendskab til syning af patchwork
Teknik Syning på maskine eller evt. i hånden

                         


Vi anbefaler også