Remember me i blue fra kollektionen LILY'S LOCKET af Pam Buda for Marcus Fabrics

Remember me i blue fra kollektionen LILY'S LOCKET af Pam Buda for Marcus Fabrics

Marcus Fabrics

  • 46,00 kr


Stof sælges i intervaller a 25 cm/fuld bredde. Hvis du køber f.eks. 3 x 25 = 75 cm stof får du det naturligvis som ét stykke. 

Bemærk: Alle patchworkstoffer er 110 cm brede, hvis ikke andet er angivet

Klassisk 1800-tals stof i "Prussian Blue" som er fremstillet med mineralsk farve, som giver en meget distinkt klar blå. Farven blev opdaget i 1788 af en tysk kemiker, som søgte ly for regnen hos en smed. Her fandt han en lysende blå vandpyt og fandt ud af, at den flotte farve skyldtes et mis af aske, rust og regnvand. 

Farven er ofte blevet brugt til at farve uld; især uniformer og den kaldes også "Lafyayete blue" og "Napoleon's blue". Først efter 1840 ser man farven brugt på bomuld. Prussian Blue var mest populær til quilts og tøj igennem 1850'erne, men dukker selvfølgelig op i quilts også senere, da man altid har brugt sine rester.

Dette er et meget smukt stykke stof; lysere blå i bunden med et "skyggeprint" i en lidt mørkere blå farve. Henover dette er der et fladedækkende print i sort og hvid af en lille stiliseret blomst med 2 knopper. Kan se ud som om det er "tilfældigt" spredt ud over stoffet, men ser man godt efter, ser man at det også er trykt a la foulard; altså i diagonale rækker.

#R170552


Vi anbefaler også