Paisley stripe fra kollektionen Sally Rose af Eileen Jahnke Trestain for Windham
Stof sælges i intervaller a 25 cm/fuld bredde. Hvis du køber f.eks. 3 x 25 = 75 cm stof får du det naturligvis som ét stykke.
Der er en bred misforståelse af, at stoffer fra 1800-tallet brune og kedelige. Det har Eileen Jahnke Trestain forsøgt at rette op på med denne kollektion, hvor hun viser at før den dunkle era efter det økonomiske, sociale og personlige kollaps, som som Den Amerikanske Borgerkrig affødte, var stofferne farverige og vibrerende.
Dette print er "hovedpersonen" i kollektionen; et utrolig smukt stykke stof, som stammer fra en whole cloth quilt fra ca. 1840-65. Toppen af denne quilt var lavet af 2 længder stof og det er tydeligt at se, at det er genbrug af skørtet fra en kjole!
Denne type af stof dominerede i perioden 1840-65 med dybe rige farver, blomster og linjer. Striberne her er en slags paisley og de snors sig ned af stoffets længde; det som man også kalder for "serpentine" = slangeprint.
Et meget smukt og usædvanligt stof, som vil egne sig både til fuzzy-cutting/mønstersøgning og som en flot bort/kant på en quilt.
Bundfarven er igen denne fugitive purple; en slags brun som højst sandsynligt originalt har været violet, men er falmet.