Kursus 7: Cabin Beneth the Stars quilt - underviser Sanne Paysen
Cabin Beneath the Stars - Når klassisk Log Cabin møder Sawtooth Star
Kan du lide klassiske patchworkmønstre, men synes også, det er sjovt, når de bliver kombineret på en ny måde? Så er Cabin Beneath the Stars måske noget for dig.
På dette kursus arbejder vi med et spændende spin-off af det klassiske Log Cabin-mønster, som her er kombineret med den ikoniske Sawtooth Star. Resultatet er en quilt med masser af struktur og variation, hvor de velkendte blokke tilsammen skaber et helt nyt udtryk.
Mønstret er designet af Stitched by Starlight og giver mulighed for at arbejde med både farver, mønstre og stofrester. Du kan vælge at følge en mere planlagt farve- og stofsammensætning som du ser på de første billeder af designerens egen model ... eller gå den mere frie, scrappy vej, hvor hver blok får sit eget liv og hvor du "shopper din egen stash" eller raider din restekurv.
På kurset arbejder vi med
Vi tager udgangspunkt i quiltens opbygning og arbejder os gennem de forskellige elementer, så du bliver fortrolig med både Log Cabin- og Sawtooth Star-blokkene.
Der vil blandt andet være fokus på:
- præcis skæring og sammensyning
- hvordan Log Cabin-blokken bygges op
- hvordan Sawtooth Star indgår i designet
- farve- og stofvalg
- tips til at holde styr på de mange dele
- hvordan de enkelte blokke samles til det færdige quilt-design
Mønstret indeholder flere størrelser, fra en mindre quilt på ca. 146 × 146 cm til en king size på ca. 277 × 277 cm, så der er mulighed for at vælge det format, der passer bedst til dit projekt. På billederne af Sanne's blokke, kan du se at blokkene har forskellige størrelser alt efter hvilken størrelse quilt, du skal sy. Der er 4 størrelser, men Sanne har (indtil videre) "kun" syet de 3. Den største blok er stor (ca. 90 x 90 cm) nok til at kunne bruges alene til et babytæppe.
For at kunne være med på kurset, skal du købe mønsteret. Det koster Dkk 349,-
Du behøver ikke være ekspert for at være med. Mønstret er opbygget, så både den øvede begynder og den mere erfarne patchworker kan være med – og du får naturligvis hjælp undervejs.
Cabin Beneath the Stars er for dig, der holder af klassisk patchwork, men gerne vil prøve en quilt, hvor traditionelle elementer bliver sat sammen på en ny og spændende måde.
Kom og sy med os – og byg din egen lille Cabin Beneath the Stars.
| Begivenhedens varighed | 1 søndag á 5 timer |
| Datoer og kl. | Søndag den 29. november kl. 10-15 |
| Kursusafgift | Dkk 400,- |
| Undervisere | Sanne Paysen |
| Hvor | Butikkens på Kunnerupvej 123 |
| Niveau | Alle |
| Teknik | Maskinsyning - egen maskine medbringes |