Kursus 6: Winding Ways - underviser Brenda Sanders
Winding Ways er et gammelt klassisk mønster med buer, men med en lidt større sværhedsgrad end eftersæsonens andet kursus med buer, Drunkhards Path.
I selskab med med Brenda Sanders fra Daisy Quilts for You kan du sy en skøn klassisk quilt ... på den lette måde idet Brenda også til dette kursus tilbyder GRATIS skæreservice af dine dele, så du på kursusdagen blot skal sætte dig til symaskinen og sy. Bemærk: Dette kræver dog at du har købt stofferne hos Helene Juul Design. Har du købt stofferne et andet sted, så skærer hun gerne for dig for et mindre honorar på Dkk 200,- som betales direkte til Brenda. Du kan naturligvis også selv skære, da der følger en papirskabelon med mønsteret du får udleveret til kurset. Skal Brenda skære for dig, skal du enten sende det til hende eller levere det til Helene SENEST 1 uge før!
Brenda har valgt at sy sin quilt i klassisk blå/hvid, men du vælger du naturligvis selv, hvordan din egen "heriloom" quilt skal se ud. Den kan syes i alle farver og stoffer; fra moderne, til traditionelle eller reprostoffer.
Brendas quilt består af 20 blokke og måler 46" x 54" (ca. 115 x 135 cm), men du vælger naturligvis om du vil sy færre blokke, måske til en lille dug om Brendas lille version i brun og beige, eller evt. flere til en endnu større quilt.
Stofangivelser, til Brendas quilt:
- 16 fqs i 16 forskellige farver/prints (du kan bruge så mange forskellige farver som du har lyst og gøre den mere eller mindre scrappy eller holde den klassisk som Brendas)
- 0,75 m (her lyst) stof til baggrund. Det behøver ikke være det samme; Brenda har brugt 4 forskellige lyse.
- Ca. 1,35 m stof til kant
- 60 cm til lukkekant
- ca. 64" x 62" (ca. 135 x 155 cm) stof til bagside, med mindre du bruger et ekstra bredt
- ca. 64" x 62" (ca. 135 x 155 cm) vat
Medbring:
- Din symaskine med inch trykfod (og gerne din manual)
- Sytråd
- Masser af knappenåle
- Rotary cutter, inch lineal og en lille skæremåtte
- Evt. et lille strygejern og strygemåtte (der er ét til fælles brug i lokalet)
Bemærk: . Brenda taler engelsk (og lidt dansk) og undervisningen foregår derfor på engelsk.
Du får som sædvanlig også butikkens 10% kursusrabat, hvis du handler ind til kurset eller på kursusdagen.
Kursets varighed | 1 lørdag á 5 timer |
Datoer og kl. | Lørdag 23. novmber kl. 10-15 |
Kursusafgift |
Dkk 350,- Kursusafgiften inkluderer formiddags og eftermiddags the/kaffe og "noget" sødt. Madpakke og drikkevarer medbringes (vi har et køleskab). |
Undervisere | Brenda Sanders |
Kursussted | Butikkens kursuslokale, Kunnerupvej 123, Kolt, 8361 Hasselager |
Niveau | "advanced"/du skal have erfaring med syning på maskine |
Rotary cutting og maskinsyning i inch /BEMÆRK EGEN MASKINE MEDBRINGES |