Kursus 2: Halloweensyning med Bettina & Helene søndag den 27. september 2026
Gør dit hjem klar til efterårets mest magiske højtid!
Træd ind i et kreativt og (u)hyggeligt univers, når vi slår dørene op til en inspirerende kursusdag dedikeret til Halloween. Sammen skal vi sy smukke, sjove og stemningsfulde ting, der bringer Halloweens mørke magi helt ind i stuen og på middagsbordet.
Til dette kursus har vi lagt hovederne sammen og designet 5-6 helt nye mønstre, som du får med som en del af kurset. Vi skal primært fokusere på de (u)hyggelige småting til hjemmet og borddækningen – glæd dig til at kaste dig over finurlige mug rugs, dækkeservietter, bordløbere og dekorativt Halloween-pynt.
-
Håndsyning & maskinarbejde: Mønstrene er en blanding; nogle er skræddersyet til hyggelig håndsyning, mens andre er til symaskine. Teknikkerne er en blanding af håndsyning over pap, applikation, stitchery, maskinsyning som stamps eller rotary cutting.
-
En unik fordel: Kursusmønstrene bliver efterfølgende sat til salg enkeltvis – men til en markant højere pris end den, du får dem for på kurset!
Fokus på fællesskab og det gode håndværk
For at gøre plads til endnu flere kreative sjæle og skabe den helt rette, intense sy-stemning, lader vi symaskinerne stå derhjemme denne dag (med mindre vi ikke er så mange og derved har plads - forhør dig inden kurset).
Alt det praktiske (og hyggelige!):
Forplejning: Vi sørger for friskbrygget kaffe/te og lidt sødt til ganen undervejs.
Frokost: Husk at medbringe egen madpakke og drikkevarer. Der er køleskab til rådighed i kursuslokalet.
Udstyr på stedet: Du behøver ikke slæbe hele værkstedet med. Du kan frit låne skæreplader, og der er rigelige strygemuligheder i lokalet.
Kursusrabat: Som altid forkæler vi vores kursister! Du får 10% kursusrabat på dine indkøb i butikken på selve dagen – perfekt til at hapse de uhyggeligt smukke ’Eerie’-stoffer med hjem til samlingen.
Sæt kryds i kalenderen, find synålen frem, og glæd dig til en dag i selskab med ligesindede krea-entusiaster. Vi glæder os utroligt meget til at sy til Halloween sammen med dig!
Se et lille sneak peak herunder ;-)
De bedste og mest (u)hyggelige hilsner,
Bettina & Helene
| Begivenhedens varighed | 1 søndag á 5 timer |
| Datoer og kl. | Søndag 27. september 2026 kl. 10-15 |
| Kursusafgift | Dkk 400,- |
| Undervisere | Bettina Herskind & Helene Juul |
| Hvor | Butikkens på Kunnerupvej 123 |
| Niveau | Alle, dog helst lidt forhåndskendskab til patchworksyning |
| Teknik | Hånd & maskinsyning |