Ice Cream Soda 2021 BOM af Jodi Godfrey fra Tales of Cloth i reproversion

Tales of Cloth

  • 699,00 kr

Vil være på lager efter

Bemærk mønsterpakken inkl. pap og akrylskabeloner skal forudbestilles og betales, da jeg skal bestille det særskilt hjem fra Australien og har lidt dårlig erfaring med kunder, som bestiller og så fortryder, når de skal betale!

Ice Cream Soda Quilt måler 68" x 68" (ca. 173 x 173 cm). Hver blok (uden de lyse mellemstykker) måler 7"/ca. 17,5 cm.  Der skal syes 68 hele blokke og 8 halve blokke. Dette mønster er Jodi Godfrey's mest populære mønster til dato.

Det er perfekt til "scrapbusting"; altså en rigtig "reste-dræber", da du kan lege med mange stoffer og farver og ikke behøver særlig store stykker af hvert stof. Designeren skriver at du egentlig kan klare dig med 2½" strimler (ligesom Jelly Rolls) af hvert mønstret stykke stof.

Det er også et perfekt mønster til dig, som kan lide at fuzzy-cutte/mønstersøge. 

Det er ikke fra designerens side tænkt som en BOM, og ønsker du at abonnere på dette som BOM fra mig, så er det stofferne du får i dine månedspakker. Selve mønsterkittet skal du bestille og betale nu og så får du det hele, når jeg modtager det fra Australien. 

 

Hvert Mønsterkit indeholder: 
  • Et mønster på Ice Cream Soda quilt

  • Alt pap du har brug for, for at sy quilten (trykt på genbrugskarton)

  • Akrylskabeloner til hovedformerne (crown, kite og diamond, som er dem, hvor du evt. vil fuzzy-cutte).

 

BOM'en vil gå over 10 måneder;  formodentlig med start i marts/april afhængig af postgangen, som grundet covid er lidt træg for tiden.

I første pakke modtager du:

Det forudbetalte kit (med engelsk) + min danske vejledning

  • Pap til hele quilten
  • En æske med akrylskabeloner til at skære efter 
  • 6 forskellige stoffer (fqs) fra reprokollektionen Anne's Scrapbox som er nok til at sy mindst 6 forskellige stoffer i forskellige kombinationer. 
  • Pris Dkk 699,- for mønster/pap/skabeloner + 6 fqs Dkk 240,-. Hertil kommer porto. Opkrævning for stof og fremtidige pakker kommer via email.
  • Hvis du ønsker at få stof med til din BOM vil du modtage i alt 6 meter reprostof; fqs + 15 cm/fuld bredde af 40 forskellige, alt efter om det er nogle du skal fuzzy-cutte eller ej. Du får hele Anne's scrapbox kollektionen suppleret med et par enkelte andre repros. I første pakke får du de 6 forskellige som du kan se på billedet herunder. I de næste 9 pakker 4 forskellige, og det er så op til dig selv at mixe og matche og lave så mange forskellige blokke som muligt.

DERUD OVER skal du ved siden af bestille 2,25 meter (lyst) stof til mellemstykkerne imellem blokkene. Det kan som Jodi har gjort med sin egen vælge en lys ensfarvet, men til disse reprostoffer ville det også være fint med et shirtingstof eller andet lyst stof med lille mønster. Der følger heller ikke stof til bagside og lukkekant og heller ikke vat med. Det skal ligeledes købes ved siden af.

Besøg evt. Tales of Cloth's hjemmeside og se hendes originale version som er syet op i moderne stoffer. Hvis du "bare" ønsker at bestille mønster-kittet med pap og akrylskabeloner og bruge dine egne stoffer, så kan du naturligvis også det. 

Du skal minimum bruge ca. 5,25 m stof til blokke og 2,25 meter imellem blokkene. Desuden går der ca. 60 cm til lukkekant og 4 m bagsidestof, med mindre det er dobbelt bredde.


Vi anbefaler også