Ice Cream Soda Small Block Version fra Australske Tales of Cloth
Ice Cream Soda har været Jodi's mest populære mønster siden hun første gang lancerede det i 2017. I 2021 var det en BOM her hos Helene Juul Design, men nu sælges det som et enkeltstående mønster kit inkl. mønster, papskabeloner til hele quilten samt akrylskabeloner til at skære og fuzzy-cutte/mønstersøge efter.
Du ser billeder herunder af Jodi's originale quilt fra 2017, fra nye Ice Cream Soda blokke hun har syet ... og en enkelt blok fra min 2021 BOM, som blev syet op i 1800-tals reprostoffer. Som du kan se, så kan du få mange forskellige udtryk frem alt afhængig af hvilke stoffer og farver du bruger og om du fuzzy-cutter eller ej.
Pakken indeholder
- Alle de papirskabeloner du har brug for, for at lave hele quilten.
- Alle papper er pre-cut/udstanset og delt op i små kuverter efter størrelse/facon, så det er nemt at holde orden i.
- Hele kittet er pakket i en smuk papæske lavet af genbrugspap.
Den færdige quilt (Small Block Version) måler 58" x 58" (ca. 147 x 147 cm). Grunden til at hun kalder den "small" er fordi der nu er kommet en større version af blokken.
Bemærk der følger IKKE stof med i pakken, men tag gerne kontakt via mail hvis du f.eks. ønsker hjælp til sammensætning af et stofkit.
Her i 2024 er Jodi vært for en Ice Crem Soda Club. Det er gratis at deltage. Hvis du skriver dig op på hendes website, får du via mails gode råd og fif fra damen selv til at sy din quilt.