Dutch Heritage: Quilted Treasures af Petra Prins
Petra Prins er et velkendt navn indenfor repro-kredse. Hun har skrevet flere bøger for det franske forlag Quiltmania og her i marts 2021 er hendes allernyeste, Dutch Heritage: Quilted Treasures udkommet.
Bogen er et MUST for alle elskere af antikke og reproduktionsquilts. Det er en af de bedste bøger jeg længe har set af slagsen. Der er hele 18 flotte projekter i bogen, alle store quilts og i forskellige mønstre og teknikker; håndsyning, Broderie Perse, applikation og masser af fuzzy-cutting og en smule maskinsyning. Der er skabeloner tegnet i fuld størrelse, hvis du vil sy i hånden.
Alle quilts er syet i reproduktionsstoffer; mange af de er de såkaldte Dutch Heritage stoffer, som Petra og hendes partner Nel producerer og stoffer fra f.eks. Antique Textiles Company, som jeg også forhandler i butikken.
Mange af de mønstre du finder i bogen er kopier af antikke quilts som Petra har samlet igennem et langt liv.
Bogen er som alle Quiltmanias bøger utrolig lækkert fotograferet.
Paperback, 263 sider, engelsk/fransk tekst udgivet i 2021 af Quiltmania.