DANDY FLOWER i farven RED fra kollektionen 19th Century Sparklers af Pam Buda for Marcus Fabrics

Marcus Fabrics

  • 46,25 kr


Stof sælges i intervaller a 25 cm/fuld bredde. Hvis du køber f.eks. 3 x 25 = 75 cm stof får du det naturligvis som ét stykke. 

 

Marcus Fabrics er altid garant for de gode "ægte" reproduktionsstoffer (= stoffer som er genoptrykt fra antikke stoffer) og denne kollektion, 19th Century Sparklers er netop sådan en kollektion. Den indeholder DE farver, som er uundværlige, hvis vi gerne vil lave quilts, der ser rigtig gamle ud. Stoffer fra denne kollektion kan dateres fra perioden ca 1825-1865.

Sjælden udbudt repro-kollektion i det, der er langt imellem disse kromgule, dybe røde (Turkish Red), double pinks mm. Da Pam Buda studerede tidlige 19. tals prints bemærkede hun brug af meget klar farver og usædvanlige modige farvekombinationer. Mange forbinder antikke stoffer med mørke farver, men i begyndelsen af det 19. århundrede var disse smukke klare farver altså meget populære. 

Dette stof er meget typisk for perioden. Stoffet er en dyb klar rød i bunden; den såkaldte "Turkish Red", som var meget populær på den tid.  Ovenpå denne er der et fladedækkende print af små blomster i klar blå, sort og grøn (print str. ca. 1 x 1 cm). Disse blomster har 3 små dottede buer i gult ved siden af sig og er trykt a la foulard (= i rækker diagonalt på stoffet), hvilket var meget almindeligt i 1800-tallet. 

Meget meget flot og autentisk print, der ville egne sig rigtig flot til reproduktioner af tidlige quilts. Af hensyn til printets størrelse egner dette stof nok mest til brug i blokke. 

Printet her hedder Dandy. Dandy er et engelsk ord for 'spradebasse', 'laps' eller 'modeløve', altså en let nedsættende betegnelse på en mand, som har overdrevent elegante og moderne tøj ... og ofte er selvoptaget og ødsel. Se illustrationen fra 1830'erne af 2 parisiske Dandys.

 #R171090D


Vi anbefaler også