Outstretched i farven Azure fra kollektionen Rhapsody af Anna Maria Textiles
Stof sælges som fat quarters eller i intervaller a 25 cm/fuld bredde. Hvis du køber f.eks. 75 cm. stof får du det naturligvis som ét stykke.
Anna Maria Perry (som du nok kender som Horner men hun er nu gift Perry) er en dygtig amerikansk quilt- og stofdesigner kendt for hendes boheme-agtige og meget farveglade stil. Hun har i årevis været tilknyttet FreeSpirit, men har nu fået sin egen division Anna Maria Textiles under firmaet Northcott.
For at fejre sine 20 år som stofdesigner har Anna Maria Parry kastet et blik tilbage på inspirationskilderne bag sin allerførste kollektion, Bohemian, fra 2005. Selvom der ikke er tale om direkte genoptryk, har kollektionen Rhapsody givet hende mulighed for at genopleve hendes oprindelige favoritter: leopardprint, eksotiske blomster, håndmalede fliser, keramik og gobeliner. Det var ganske enkelt ting, hun elskede dengang – og som det viser sig, elsker hun dem stadig. Men med tiden kommer også erfaring, en mere øvet hånd, et mere modent blik og en dybere forbindelse til alt det smukke. I dag kan hun fange essensen af sine inspirationskilder og skabe noget, der ligger endnu tættere på hendes eget sind og hjerte. Rhapsody er ikke bare et kærligt nik til begyndelsen, men et pejlemærke for, hvor hun står i dag som kunstner og quilter. Kollektionen byder på både store og små mønstre, der er ekspressive, maleriske og dybt personlige.
Dette stof er en meget flot blå i bunden. Hun kalder den azurblå, men der er vi nok ikke helt enige ;-)
Det er i hvert fald en flot blå og et meget flot print i rosa, violet, gule og grønlige nuancer af store blomster, der slynger sig op af stoffet (på længden). Et typisk Anna Maria print, der både er perfekt til at fuzzy-cutte/mønstersøge på og ville også være flot som en kant på en quilt.
#AMT170-49C