Vejledning og mønster til at sy temperatur quilts af Helene Juul
Dette mønster er til at downloade som pdf-fil. Den kan du enten gemme på din pc eller udskrive.
BEMÆRK: Hvis du vil downloade mønsteret med det samme, kan du ikke have andre varer i kurven samtidig. Læg mønsteret i kurven og tjek ud det ud for sig. Herefter kan du så handle videre i butikken.
Mønster og vejledning af ©Helene Juul Design, foto Albert B.M. Tureczek @abmmodel
I slutningen af 2019 sendte jeg en besked til mine 2 quilteveninder, der startede
således:
”Hej Allis og Susanne
Har I lyst til at være med på denne ”lille” udfordring om en temperatur quilt?”
Min tanke var, at hvis vi var flere, så kunne vi heppe på hinanden og holde ”dampen oppe” i fællesskab, da et projekt, der strækker sig over et år, kræver en vis form for udholdenhed. Heldigvis sagde de 2 straks ja … og jeg gik i gang med at udtænke nogle retningslinjer, da jeg jo allerede havde lavet en del research. Hvad vi ikke vidste på det tidspunkt var, at vi ville blive ramt af en global pandemi, da vi bare var et par måneder inde i
projektet i det nye år 2020. Det blev derfor en velkommen afveksling i nedluknings-hverdagen at sy dagens blok til temperaturquilten.
Efterfølgende har jeg undervist flere hold i temperaturquilts og min quilt fra 2020 var udstillet i 2022 til Quiltcon, hvor de havde en særudstilling af temperaturquilts.
Hvad er en temperaturquilt?
En temperaturquilt er en quilt, der i blokke eller elementer afspejler temperaturen hver dag igennem et helt år. Det kan være på det geografiske sted, hvor quiltmakeren befinder sig, men det kan også være på en hvilken som helst lokaon i verden, som evt. betyder noget særligt. Jeg har f.eks. Set eksempler på at folk, som rejser meget, har brugt temperaturer fra det sted i verden, de har opholdt sig på den bestemte dag.
I dette omfattende kompendie, som er fyldt med farvefotos og illustrationer, får du alt den info du har brug for, for selv at kunne sy en temperaturquilt samt en temperaturskala i kona cottons (ensfarvede), der går fra -6 grader til +31 grader. Hver farve = 1 farve.
Desuden er der inkluderet mønster på mit lille temperaturhus og min veninde Susannes trekantblok. Begge blokke kan syes som stamps eller evt. i hånden over pap. Desuden har jeg tegnet alle tal fra 0-9, så du kan "skrive" dato på din quilt ligesom vi har gjort. Disse tal syes også som stamps.
Kompendiet/Mønsteret her består af 24 sider med masser af farvebilleder og illustrationer. Det er til download og da jeg så sparer papir, toner og emballage, sparer du lidt i prisen! Ønsker du at købe dette kompendium som fysisk (papirmønster), som bliver tilsendt dig pr. post (snailmail), så skal du tage kontakt. Det koster Dkk 200,- + evt. porto.
#temperaturehouses er designet og syet af Helene Juul og professionelt longarmquiltet af Brenda Sanders