Kursus 2: Scrappy Triple Irish Chain - underviser Brenda Sanders /OBS NY DATO

Helene Juul

  • 350,00 kr

Vil være på lager efter

De sidste par år har vi bemærket at "scrap-buster" projekter og kurser, hvor man kan bruge de rester man har, har været utrolig populære her i butikken. Denne skønne quilt er præcis sådan én.

Dette er et klassisk pw-mønster, som har været populær hele 1800-tallet og helt op til 1940-50'erne. Man kan lave den "single", "douple" eller som vi gør her "triple" - det handler om hvor mange rækker "kæder" man laver.

Som altid, når det er Brenda Sanders fra Daisy Quilts for You der underviser, så er her massevis af tips og tricks til nemme måder at sy dette mønster på. Bemærk billedet herunder er blot en TEGNING ... de kommer et billede af en rigtig quilt, så snart Brenda er færdig med at sy den ;-)

Teknikken er rotary cutting i inch og syning på symaskine med inch-trykfod og er altså ikke beregnet til syning i hånden!

Brenda's model er en 60"x60" (ca. 150 x 150 cm) quilt, men ønsker du at lave den større er det selvfølgelig muligt. For en quilt i kursusmodellens størrelse skal du bruge:

2 meter baggrundsstof (det behøver ikke være lyst som her)

1,5 meter stof til gennemgående farve (den lyserøde her)

Ca. 4 meter af forskellige rester, skåret i 2½" kvadrater. Her kan du altså rigtig dykke i resteposen og også bruge en Jelly Roll ... eller hvis du har rester af gamle jelly rolls.

Billederne herunder af den smukke scrappy quilt med den gennemgående rosa farve er af Brendas model, som er syet i 1930er reprostoffer.

Se også billederne af den ANTIKKE Triple Irish Chain quilt i blå, brun og gylden. Er den ikke også flot!!! Det giver et indtryk af, hvordan den ville se ud i 1800s repro stoffer.

 Bemærk: . Brenda taler engelsk (og lidt dansk) og undervisningen foregår derfor på engelsk, men hun er en supergod underviser og det plejer ikke at være noget problem.

Du får som sædvanlig også butikkens 10% kursusrabat, hvis du handler ind til kurset eller på kurset.

 

 Kursets varighed  1 lørdag á 6 timer
Datoer og kl. Lørdag 16. marts kl. 9-15 (bemærk ny dato)
Kursusafgift

Dkk 350-,

Kursusafgiften inkluderer formiddags og eftermiddags the/kaffe og "noget" sødt. Madpakke og drikkevarer medbringes (vi har et køleskab).

Undervisere Brenda Sanders 
Kursussted Butikkens kursuslokale, Kunnerupvej 123, Kolt, 8361 Hasselager
Niveau Let øvede i maskinsyning
Teknik Maskinsyning ... BEMÆRK EGEN MASKINE MEDBRINGES

                         


Vi anbefaler også