Kona Cottons

Her finder du de skønne ensfarvede stoffer fra firmaet Robert Kaufman. Jeg har i min tid som pw-butiks ejer afprøvet de fleste ensfarvede stoffer fra diverse forskellige producenter, men er endt op med at vælge Kona cottons. Årsagen er ikke mindst den høje kvalitet og de mange farver (næsten 400 forskellige).

Ensfarvet stof har man altid brugt til patchwork & quilt. Man finder således antikke quilts både fra 1800- og 1900-tallet hvori ensfarvet stof indgår ... i visse historiske perioder har ensfarvet stof sågar spillet en meget stor rolle, idet man ofte har brugt dem til stolper til at indramme blokke og/eller til kanter.

Alt efter hvilken historisk periode vi taler om, har det selvfølgelig været forskellige farver ensfarvede stoffer, der har været "in". I 1800-tallet brugte man meget dybe, mørke farver som rødt, brunt, blåt og gule/orange stoffer af cheddar-typen. Fra omkring 1910-20 blev farverne mere douche og lettere og nilgrønt, lyseblåt, rosa og gult gjorde sit indtog.

Med de senere års interesse for moderne quilts og hele "the modern quilt movement" og de mange nye designere og quilte blogs på Internettet er interessen for ensfarvede stoffer blevet ret stor og jeg får derfor fortsat nye farver hjem. Jeg bestiller også gerne Kona Cottons hjem, hvis der er særlige farver man ønsker, som jeg ikke ligger inde med, men jeg bliver nødt til at bede om at minimumsbestilling er 1 meter (hvilket stadig er meget lidt, når man tænker på at der er 20 yard på rullerne!) Send en mail til Helene, hvis du ønsker en bestemt farve.