Retro Candy moderne quilt i 2 størrelser af Helene Juul
Slumretæppe 71”x 71” (180 x 180 cm) - Baby 51”x 51” (130 x 130 cm)
Retro Candy er et mønster i den såkaldte ”modern-traditionel” stil; dvs. det tager sit udgangspunkt i traditionelle blokke og/eller variationer over disse. Blokkenes størrelse (20”/50 cm) og valg af farver og stoffer, gør den moderne.
Jeg har syet den i kona cottons, men mine testere har syet i alt fra Tula Pink til repro-stoffer. Se evt. #retrocandyquilt på instagram for at se de forskellige versioner af quilten.
Du kan vælge at sy én blok og bruge den som pude, eller du kan vælge at sy 2 x 2 blokke til et babytæppe eller sy den store quilt med 3 x 3 blokke, som jeg har gjort.
Mønsteret er på 8 sider og er fyldt med skridt-for-skridt vejlending i ord og billeder og masser af farveillustrationer og fotos, så det er let at følge samt præcis stof- og skæreanvisning. Quilten skæres og syes i inch på maskine. Et let og hurtigsyet projekt.
Mit farvevalg kom af, at jeg ønskede at bruge kona cotton color of the year 2017 Pink Flamingo - og måske er mit farvevalg slet ikke dit. Derfor har jeg inkluderet neutrale gråtone illustrationer samt et ark, hvor du selv kan farvelægge efter eget ønske.
#Retrocandyquilt er designet og syet af Helene Juul og professionelt longarmquiltet af Brenda Sanders fra Daisy Quilts for You
Den flotte Tula Pink version er syet af Connie Hansen og den smukke repro-version er syet af Karin Kristiansen. Alle billeder af manden min @abmmodel