Bouncy Bloom i saffron fra kollektionen Shooting Star af Anna Maria Textiles
Stof sælges som fat quarters eller i intervaller a 25 cm/fuld bredde. Hvis du køber f.eks. 75 cm. stof får du det naturligvis som ét stykke.
Anna Maria Perry (som du nok kender som Horner men hun er nu gift Perry) er en dygtig amerikansk quilt- og stofdesigner kendt for hendes boheme-agtige og meget farveglade stil. Hun har i årevis været tilknyttet FreeSpirit, men har nu fået sin egen division Anna Maria Textiles under firmaet Northcott.
Kollektionen "Shooting Star" er blevet til efter at have tilbragt en ferie i the House of the Shooting Star på den græske ø Hydra i Grækenland i sommeren 2023, hvor Anna Maria holdt bryllup omgivet af familien. Senere erfarede hun, at Leonard Cohen havde boet på øen i 1960erne, hvilket også inspirerede både farver og designs i denne kollektion.
Alle stoffer i Anna Marias nye kollektioner kommer i 3 farveholdninger; Vintage, Cherry og Lush. Dette stof hører til i farveholdningen Lush.
Det er gult i bunden med et yndigt print af blomster, der slynger sig henover stoffet.
#AMT117-54L