Mini Flower Power med Karen Lewis lørdag 16. oktober 2021 - Quilt Retreat på Aarhus Hostel, depositum

Helene Juul

  • 250,00 kr


Mini Flower Power

Mini Flower Power Quilt er et sjovt EPP/håndsyning over pap projekt, der er perfekt, hvad enten du er på farten eller sidder hjemme og ser tv eller hører radio.

Mønsteret er Karens eget og forestiller en blomst som syes over pap og dernæst applikeres ned på bundstof. Det kan bruges til puder, babyquilt eller en større quilt. Jo flere blomster du syr, jo større ... som Karen siger "grow your garden until your quilt is the perfect size".

Karen har syet sin version op i en blanding af Liberty stoffer og egne prints, men du syr i de farver og stoffer du har lyst til. Mønsteret egner sig også til rester, da hver blomst består af 4 forskellige stoffer + bundstof.

I denne workshop vil Karen vise dig tips og tricks til håndsyning over pap og til needleturn applikation. Vi snakker farve- og stofvalg og fuzzy-cutting/mønstersøgning for at få forskellige effekter. 

Da dette er håndsyning og derfor ikke et projekt du bliver færdig med i løbet af kurset, så er det oplagt at du syr videre og hygger med de andre kursister resten af lørdagen (der er bl.a. en middag man kan melde sig til).

Karen Lewis

Karen Lewis er en verdenskendt stoftrykker, der udover at designe stoffer for førende stoffirmaer (først Robert Kaufman, nu Figo Fabrics) også tilbyder sine egne unikke "limited edition prints", som hun trykker fra sit studio i sit hjem i Leeds, hvor hun bor med mand og 2 børn.

Karen Lewis har skrevet 2 bøger; "Screen printing at home" og "Wabi-Sabi Sewing" og er fast bidragsyder til flere af de engelske magasiner, underviser både i UK og resten af verden i stoftryk og patchwork og i samarbejde med sine 2 makkere, Jo og Lynne Goldsworthy i Thread House regi. Karen Lewis har flere gange undervist på Quiltcon.

Det er 2. gang at Karen Lewis skal undervise på en af butikkens årlige retreats. I år bliver det online undervisning, som Karen har stor erfaring i; bl.a. fra The Thread Houses mange virtuelle retreats.

 Bemærk: 

OBS: Undervisningen foregår ONLINE og på ENGELSK. Vi har selvfølgelig mulighed for at stille spørgsmål og jeg kan hjælpe med evt. sproglige vanskeligheder ... ligesom vi kan hjælpe hinanden os der er samlet på Aarhus Hostel. Det fungerede upåklageligt sidste år! 

Praktiske oplysninger:

Du kan være nybegynder, let øvet eller øvet .... det er lige meget. Her har du en unik mulighed for at sy dette mønster og lære fra Karen.

Påregn udgifter til et mønsterkit med pap fra Tales of Cloth (pris følger). 

Du kan medbringe materialer hjemmefra til kurset eller købe det på Aarhus Hostel hos Helene under kurset, da der vil være en lille pop-op shop. Helene arrangerer også gerne en lille tur til butikken, som ligger bare 5 minutter i bil fra Aarhus Hostel. Bemærk, der er som altid 10% kursusrabat.

Kursusbrev med materialeanvisning vil blive tilsendt pr. mail inden kurset.

Kurset afholdes på Aarhus Hostel, tidligere højskole og nu vandrehjem/hostel. Du skal selv sørge for at kontakte dem for at booke et værelse. Dette indgår IKKE i prisen. Du får dog 10% rabat på værelset ved at angive en kode, du får hos mig. 

Der er mulighed for både ene, dobbelt og større værelser/lejligheder, hvis I kommer flere sammen og priserne på værelser er meget rimelige.

 

 Kursets varighed 

1 lørdag á 5 timer

Datoer og kl.

Lørdag den 16/10 kl. 10.00-15.00

Kursusafgift

Dkk 870 ,- ink. morgenmad, frokost (sandwich), eftermiddags kaffe/the & kage.

Lækker middag (2 retter) lørdag aften kl. 18.00 kan tilkøbes for Dkk 210,- + drikkevarer ved henvendelse til Helene Juul.

Depositum på Dkk 250,- for kurset betales ved tilmelding og refunderes ikke ved dit eventuelle afbud, men naturligvis hvis vi må aflyse pga. manglende tilmelding.

Resten af kursusafgiften på Dkk ,- bliver opkrævet 1/9-19.

BEMÆRK; ekstra materialeudgift til EPP kit fra Karen Lewis med papskabeloner på påregnes. Dette beløb opkræves separat, når jeg skal bestille det hjem.

Underviser Karen Lewis
Kursussted Aarhus HostelBeringvej 1, 8361 Hasselager
Niveau alle
Teknik Håndsyning over pap/ EPP

                         


Vi anbefaler også