Many Nested Curves kursus med Daisy Aschehoug, Retreat lørd 12. oktober 2024, depositum
Jeg har glædet mig afsindigt til at indbyde til Retreat 2024, hvor amerikanske Daisy Aschehoug måske bedre kendt under sit kunstnernavn @Warmfolk på Instagram
I år er det IN HOUSE ... FYSISK undervisning idet Daisy rent faktisk kommer til Danmark. Vi har siden Den Globale Pandemi udelukkende haft "online" undervisning, men i år bliver det anderledes, hvilket jeg personligt glæder mig rigtig meget til!
Daisy er amerikaner men bor i Norge, lidt udenfor Oslo. Hun er en anerkendt og"award winning" quilter, quiltdesigner og forfatter. Hendes sidste bog var bogen Quilting with Curves som udkom i 2023.
Når Daisy underviser fokuserer hun på at kursisterne får lært nye teknikker. Hun har altid et mønster på den quilt, der undervises i med klare skære-, syinstruktioner. For quiltere, der ønsker at udvide deres horisont, står Daisy klar med specialiserede instruktioner og problemløsninger baseret på dine specifikke ønsker ifht projektet. Uanset dine erfaringer og interesse, vil du helt sikkert gå inspireret og mere selvsikker fra en workshop med Daisy!
The Many Nested Curves workshop
Er et perfekt kursus for quiltere,som gerne vil forbedre deres præcision, når de syr buer. Daisy tager en komplex blok og bryder den ned skridt-for-skridt. Dette kursus vil både lære dig at lave Many Nested Curves blokken OG hvordan du via skabeloner kan lave kvarte cirkler i mange størrelser.
Du har mulighed for at købe acrylskabeloner af Daisy; enten før kurset via hendes hjemmeside eller under kurset, da hun kan medbringe disse, men du BEHØVER ikke investere i disse. De er nice to have, men ikke need to have, da du får udleveret papirskabeloner.
Gå til Daisy's YouTube kanal og se hendes videosnip om Many Nested Curves Workshop
Jeg har tilføjet et par blokke fundet på Instagram fra folk, der har været på kursus hos Daisy i Many Nested Curves. Jeg har inkluderet disse menneskers Instagram-Handle @ så I kan se, hvor de kommer fra.
OBS: Daisy har desuden lavet en helt ny EKSTRA BONUS BLOK, Braided Curves (eller "Blame the Danes" som hun også kalder den), til jer som har meldt jer til dette kursus. Denne blok kan laves af rester og kombinerer stampssyning med buer. Du kan bruge de samme skabeloner som til Many Nested Curves (se sidste billede).
Søndag er der endnu et kursus med Daisy (desværre udsolgt), og i et andet kursuslokale har vi et hold, som "bestyres" af Brenda Sanders, som "syr-hvad-de-vil". Til alle måltider og pauser mødes vi alle i spisesalen ... og når der ikke er kursus i salen og om aftenen tænker jeg også at vi blander os på kryds og tværs og alle hygger sammen.
Du har også som enkelt-dags kursist mulighed for at blive om aftenen og tilmelde dig vores middag.
Bemærk:
Til kurset medbringes egen symaskine samt syartikler i form af tråd, saks/rotary cutter mm, en lille skæreplade, lineal og evt. strygeplade + rejsejern hvis du har (der vil være et strygebræt og strygejern til rådighed i lokalet).
Du kan medbringe alle materialer hjemmefra eller handle med 10% rabat, da Helene laver en lille pop-op shop på Hostel. Helene arrangerer også gerne en lille tur til butikken, som ligger bare 5 minutter i bil fra Aarhus Hostel. Du kan også kigge forbi butikken inden og bruge din kursusrabat, hvis du ønsker jeg fx laver et sykit til dig. Husk at oplyse at det er indkøb til weekenden.
En del af Retreat-deltagerne plejer allerede at møde op fredag eftermiddag efter job og så hygger vi på Hostel; arrangere fællesspisning (henter pizza eller lign) og syr. Nogle vælger at booket et værelse på Aarhus Hostel, der er en tidligere højskole og nu vandrehjem/hostel og andre vil hellere hjem i egen seng og sove. Det vælger man selv.
Du skal selv sørge for at kontakte Hostel for at booke et værelse. Dette indgår IKKE i prisen. Der er mulighed for både ene, dobbelt og større værelser/lejligheder, hvis I kommer flere sammen og priserne er meget rimelige.
Andre praktiske oplysninger
Bespisning indgår IKKE i prisen, men hjemmelavede og lækre måltider kan tilkøbes ved besked til mig:
Morgenmad med friskbagt brød, ost, pålæg mm samt kaffe/the og juice: Dkk 85,-
Frokost; har tidligere år været vx smørebrød, tapas, hjemmelavede sandwich mm: Dkk 100,-
Quiltemiddag med 2 retter; hovedret og dessert lørdag aften: Dkk 215,- (drikkevarer købes separat)
Den endelige menu har jeg ikke modtaget endnu, men det plejer at være lækkert!
Evt. sammenspisning fredag aften klarer vi betalingen af på dagen!
Eftermiddags- og aften kaffe/the og kage/sødt indgår i prisen begge dage!
Kursets varighed |
lørdag 12. oktober kl. 9.30-15.00 |
Program for lørdag |
Lørdag: KL. 8.00: Morgenmad for de tilmeldte Kl. 9.30 Kurset starter Kl. 13.00: Frokost for de tilmeldte. Kl. 15.00: Eftermiddags kaffe/the og kage for alle Kurset slutter kl. 15.00 Ellers syning og hygge til indtil aftensmaden, hvis man ønsker Kl. 18.30 middag for de tilmeldte Hygge og syning resten af aftenen |
Pris |
Dkk 800,- inkl. eftermiddags kaffe/the og kage OBS, Depositum: på Dkk 300,- for kurset betales nu ved tilmelding og refunderes IKKE ved dit eventuelle afbud, men naturligvis hvis vi må aflyse pga. manglende tilmelding. Resten af kursusafgiften på Dkk 500,- bliver opkrævet ca. 1 måned inden kurset |
Hvor | Aarhus Hostel, Beringvej 1, 8361 Hasselager |
Niveau | Alle - dog har du ikke syet patchwork på maskine før, så er dette nok ikke noget for dig at starte med! |
Teknik | Maskinsyning (bemærk egen maskine medbringes) |