Kursus 1: Log cabin - underviser Brenda Sanders
Brenda's Log Cabin kurser var blandt de mest populære både i vores forårssæson og efterårssæson i 2022, og da vi har haft folk på venteliste, kommer kurset på planen igen i 2023. Desværre måtte vi aflyse i foråret, da Brenda blev syg, men nu har vi fundet en ny dato!
I selskab med med Brenda Sanders fra Daisy Quilts for You kan du få en sjov dag, hvor du skaber din egen "heriloom" quilt med alt fra moderne, traditionelle eller reprostoffer. Log cabin er nok et af de mest populære patchwork mønstre. Blokken symboliserer selve livet og midterkvadratet (der traditionelt er rødt) repræsenterer hjemmets eller familiens hjerte.
Dette klassiske mønster er sjovt og hurtigt at sy. Brenda viser dig en metode, hvor du kan sy 4 blokke af gangen ... ingen papir/stamps eller special linealer bruges.
Du kan sy en quilt fra baby størrelse til sengetæppe eller måske bare en pude. Ved at vende og dreje log cabin blokkene kan der opstå mange forskellige mønstre.
Brenda har leget med en jelly roll (med 2,5 inch strimler) og lidt neutrale metervarer her, så måske skulle du tage hul på sådan en fra lageret eller købe én til formålet? Mønstret egner sig også fortrinligt til rester. Se f.eks. den meget smukke klassiske log cabin quilt Karin har syet på kurset i rester af1800-tals reproduktionsstoffer. Det er også rigtig smukt quiltet af Brenda. Eller hvad med de 2 smukke blå/hvide variationer, som Grethe Juhl har syet efter at have været på butikkens første kursus sidste år. De skulle passe til en køjeseng i hendes sommerhus og er da bare super bedårende.
Der er 10% rabat på quiltning af din log cabin top, hvis du indleverer den til Brenda.
Bemærk: . Brenda taler engelsk (og lidt dansk) og undervisningen foregår derfor på engelsk.
Du får som sædvanlig også butikkens 10% kursusrabat, hvis du handler ind til kurset eller på kurset.
Kursets varighed | 1 lørdag á 6 timer |
Datoer og kl. | Lørdag 9. september 2023 kl. 9-15 |
Kursusafgift |
Dkk 350,- Kursusafgiften inkluderer formiddags og eftermiddags the/kaffe og "noget" sødt. Madpakke og drikkevarer medbringes (vi har et køleskab). |
Undervisere | Brenda Sanders |
Kursussted | Butikkens kursuslokale, Kunnerupvej 123, Kolt, 8361 Hasselager |
Niveau | Let øvede i maskinsyning |
Teknik | Maskinsyning ... IKKE stampssyning!/BEMÆRK EGEN MASKINE MEDBRINGES |