Håndsyningsklubben 2021

Håndsyningsklubben 2021

Helene Juul

  • 420,00 kr


For ca. 8 år siden lancerede jeg en række "kurser", som jeg kaldte ”Håndsynings-Klubben”. Den kørte i perioder de næste par år og var ment som et tilbud for ”pap-hoveder” som mig selv; altså folk som kan lide at sy i hånden over pap. Vi mødtes i starten én gang om måneden 3 timer af gangen i butikken og hver gang var der et tema som f.eks. ”Klassiske engelske mosaikmønstre”  med fokus på hexagoner, romber, kvadrater, trekanter mm, Amerikansk Blokopbygning mm. Hver gang fulgte der et kompendium med … og en masse nye ideer/mønstre. Det var kurset, som man IKKE skulle melde sig til, hvis man ikke ville have flere UFOer reklamerede jeg med  … i den forstand, at der nok kom flere ideer end man sådan liiige kunne nå fra måned til måned.

Her i 2021 vil jeg genindføre Håndsynings-Klubben og udvide den til jer, som også godt kan lide at sy i hånden UDEN pap, altså på amerikansk. Det andet nye er desuden, at Håndsynings-klubben bliver online idet den flyttes over på en lukket FB gruppe. På samme måde har jeg i sommers kørt noget jeg kaldte #sommersyning2020 og her i november/december #julesyning2020 (prøv evt. at tjek # på instagram).

Alt hvad det kræver af dig for at være med er at du har basalt kendskab til patchworksyning i hånden; hvad enten det er med eller uden pap, da du ikke vil modtage egentlig undervisning i dette, har en FB konto og vil være med i den lukkede gruppe jeg laver til formålet, og at du har adgang til en pc og printer, så du selv kan downloade og printe de mønstre, som jeg lægger ind i gruppen. Du får altså IKKE disse mønstre fysisk/i papirform.

Hver måned vil du få et mønster til en blok/eller elementer (som fx. hexagoner, trekanter, firkanter mm) og ideer til hvad du kan bruge den til. Der vil både være traditionelle og lidt mere moderne blokke. Billederne til banneret er ikke nødvendigvis en indikator for HVILKE 😉

Jeg har ikke alle mønstre klar i skrivende stund, men det vil være ideer til stort (= quilts) og småt (=mug rugs, dækkeservietter, løbere mm) … altså en mulighed for at få en hel del ny inspiration … og måske flere UFOer 😉

Jeg vil også prøve at inspirere jer på andre måder ved fx at give jer links til andre (gratis) håndsyningsprojekter; både egne og andre designeres. Desuden vil jeg gøre opmærksom på de mange forskellige mønstre/redskaber/papper som butikken ligger inde med. Der er INGEN købetvang … til gengæld mulighed for at få 10% kursusrabat på det man køber, som man plejer, når man er kursist hos Helene Juul Design.

Håndsynings-Klubben giver dig også mulighed for at arbejde videre med de projekter du allerede er i gang med. Du må altså sy hvad du vil og behøver IKKE sy de ideer, der jeg lægger ud til medlemmer af klubben! Hvis du deler billeder og ord med os andre af/om dine projekter, lover vi at heppe på dig. For dig, som fx har meldt dig til en af butikkens håndsynings BOMs (i år eller et andet år 😉), så er Håndsynings-Klubben også en mulighed for at finde et fællesskab online omkring dette, når nu vi ikke kan mødes til BOM Aftener og/eller cafeer foreløbig.

Og bare for en god ordens skyld, vil jeg lige nævne, at jeg selvfølgelig går ud fra, at du kender og overholder almindelig "net-etikette" og har en venlig og imødekommende måde at være på overfor de andre medlemmer af gruppen, så vi får det rart og hyggeligt sammen. 

Håndsynings-Klubben er planlagt til at køre hele 2021 … uanset om samfundet lukkes op igen 😉

Jeg glæder mig til at sy med jer! 

 Aktivitetens varighed Hele 2021
Dato Opstart af gruppen fredag 8. januar
Medlemsgebyr Dkk 420,-
Over Pap Hoved Helene Juul
Hvor Hjemme hos dig selv & virtuelt via lukket FB gruppe
Niveau Alle med et basiskendskab til patchwork
Teknik Håndsyning over pap og på amerikansk

                         


Vi anbefaler også