Divided Hearts - A Civil War Friendship Quilt af Barbara Brackman

Martingale

  • 290,00 kr

Kun 1 tilbage!

S

Bogen for dig som elsker antikke quilts og/eller at sy quilts, der ser gamle ud - og som samtidig kan lide at få information om quilts og historie.

Bogen her er er skrevet af quilthistoriens grand old lady Barbara Brackman, stor-sælgende forfatter og quilthistoriker. 

Hun fortæller i bogen Divided Hearts en facinerende historie om venskab på tværs af the Mason-Dixon line, oprindeligt grænsen mellem staterne Pennsylvania og Maryland, men fra 1820 grænsen mellem nord og syd; mellem slavestaterne mod syd, og de frie stater mod nord.

Med denne bog i hånden kan du både blive klog på Den Amerikanske Borgerkrig og den konsekvens den havde for civil befolkningen, men også skabe din egen historisk korrekte venskabsquilt (og det med det historiske korrekte kan du tage for gode varer, når det kommer fra én som Barbara Brackman).

Der er 12 albumblokke, alle populære under Borgerkrigen.  Hver blok kommer med mulighed for variation. Alle blokke på nær én er til rotary cutting og maskinsyning. En af blokkene kan syes i hånden og her er skabelonerne aftegnet i fuld størrelse. Ud over dette får du de smukkeste ink-tegninger, som var så almindelig brugt dengang til at signere sine venskabsblokke, som du selv kan tegne af, hvilket vil få dine blokke til at se yderst autentiske ud. Bogen giver også forskellige layoutmuligheder for blokkene.

Læs de gribende fortællinger fra kvinderne, som følte deres hjerter splittet i to under krigen mod Nord og Syd, fordi venner og familie befandt sig på den anden side af linjen. 

 

Som altid en super bog fra Barbara Brackman.

110 sider, engelsk tekst, A4 format. Udgivet af C&T Publishing 2020


Vi anbefaler også