Take An Element - Seeing The Possibilites af Margaret Sampson-George
Australske designere har ligesom helt deres egen stil inden for patchwork - og Quiltmania har udgivet bøger med mange af dem.
Dette er australske Margaret Sampson George's første bog. Hun er en af de mest kendte australske quiltekunstnere og hun skaber de mest fantastiske quilts. Hun er ofte inspireret af antikke quilts, men hun giver dem lige et moderne tvist med hendes valg af farver og stoffer.
Der er mønster på hele 19 quilts i denne bog ... den ene mere fantastisk end den anden. Især er jeg fuldstændig vild med forside quilten. Mange af dem er håndsyede, men der er også maskinsyede quilts ... og især er Margaret rigtig glad for hexagoner og applikationer.
En rigtig "coffea table" bog, som du kan have liggende fremme og lade dig inspirere af.
Bogen er som alle Quiltmanias bøger utrolig lækkert fotograferet.
Paperback, 216 sider, engelsk/fransk tekst udgivet af Quiltmania.